Redderne
Redderne er en del af det danske beredskab inden for ambulance, brand, sygetransport og autohjælp. Redderne rykker ud, hvis hjertet stopper, huset brænder, bilen bryder sammen, eller man er for svækket til selv at komme frem. Redderne udfører en helt afgørende samfundsopgave, der fortjener bred opmærksomhed. Denne podcast sætter fokus på reddernes arbejdsliv og faglighed.
Redderne
Er du godt kørende? Er reddere særligt udsatte for krænkelser?
Næsten tredje ansatte i transportbranchen har været udsat for krænkelser, chikane, vold eller mobning. Blandt reddere er tallet endnu højere, her er det næsten hver anden – 45 procent – som har oplevet krænkende handlinger. Det viser en undersøgelse, 3F har lavet.
I Arbejdstilsynets statistikker ligger brandmænd, reddere og sikkerhedsvagter også over gennemsnittet, når vi taler mobning, seksuel chikane og uønsket seksuel opmærksomhed.
Krænkelser er et vidt begreb, som spænder fra ’sjove’ bemærkninger til seksuel chikane og mobning. Hvad har du selv oplevet? Hvordan hjælper du en kollega, som ikke tør sige fra? Og hvordan skaber vi en sund kultur på arbejdspladsen, hvor vi støtter hinanden i at bekæmpe krænkelser?
Det taler de to erfarne Falck-reddere Camilla og Oksana med konsulent Sanne fra 3F om i dette afsnit.
Vi lægger også et par tænkepauser ind, så du har tid til at sætte podcasten på pause og tænke over, om I måske kunne gøre tingene på en anden måde på din station.
Medvirkende:
- Camilla Ellegaard, ST-instruktør og tr-suppleant, kører sygetransport.
- Oksana Molin, paramediciner og arbejdsmiljørepræsentant.
- Sanne Egedal Westergaard, START-konsulent i 3F, arbejder med at forebygge krænkelser på arbejdspladsen.
- Bille Sterll, journalist og podcastproducent.
Musik: Audio Jungle.